Uddannelses- og Udviklingskonsulenter
Vi er glade for at kunne byde velkommen til Maja og Paarma, som er vores nye udviklings- og uddannelseskonsulenter. De har begge en baggrund som elever i Kommuneqarfik Sermersooq og har været en del af de forskellige afdelinger og forvaltninger.
De kommer med en stor erfaring i kompetenceudvikling, procesfacilitering og strategisk rådgivning. De brænder for at skabe læringsmiljøer, hvor både medarbejdere, studerende og organisationen kan udvikle sig og trives.
Med deres skarpe analytiske tilgang og fokus på menneskers trivsel, glæder Maja og Paarma sig til at bidrage med nye løsninger og styrke vores uddannelsessystem og initiativer.
Vi glæder os meget til, at de bliver en central del af udviklingen af Sermersooq’s fremtidige strategier og læringsmiljøer.