OMKRING PROGRAMMET
Få en fremtid som virksomhedens økonomiske navigatør.
Kunne du tænke dig en karriere indenfor handel og økonomi? Så kunne en akademiuddannelse i Økonomi og ressourcestyring være den rigtige uddannelse for dig.
En akademiuddannelse i Økonomi og ressourcestyring giver dig kompetencerne til at danne overblik over økonomien i en virksomhed. Du får indsigt i risikovurdering og lærer at vurdere de forskellige investeringers lønsomhed og ikke mindst udarbejde budgetter og vurdere årsregnskaber.
Dine jobtitler kunne fx blive controller, budgetmedarbejder og selvstændig rådgiver. Med uddannelsen kan du arbejde i mange typer virksomheder både i Grønland og internationalt.
Studiet giver bl.a. adgang til at søge ind på en bacheloruddannelsen med retningen Økonomi og Ressourcestyring.